Cross til OL 2024?
Det internationale atletikforbund har offentliggjort, at de har anmodet IOC (den olympiske komité) om at få cross-løb på programmet til OL 2024 i Paris. Formatet skal være en mix-stafet bestående af 2 mænd og 2 kvinder, der løber 4*2*2.5 km.
Hvis cross til OL 2024 bliver en realitet, er det vores ambition, at de danske løbere skal have de bedst tænkelige muligheder for at vise sig frem overfor forbundet ift. en eventuel udtagelse. Derfor vil der, i det nye crossformat, være stort fokus på stafetterne med én cross-stafet og én landevejs-stafet. I forbindelse med cross-stafetten vil vi desuden afvikle et uofficielt DM i sprintcross - en ikke-fastlagt distance, der blot skal være under 4 km - hvor mellemdistanceløberne har mulighed at vise, hvad de kan.
Vi opdaterer denne side, når vi ved mere om arrangementet...